Skilsmisseskøde

Ved skilsmisse, separation og samlivsophør skal boet deles - og hvem skal overtage den tidligere fælles ejendom? Vi hjælper jer med at udarbejde og tinglyse et nyt skøde, et skilsmisseskøde for kr. 2.000 inkl. moms.

Du står måske i den situation hvor du eller din tidligere partner, ægtefælle eller samlevende skal overtage den tidligere fælles ejendom. Den ene part skal derfor fjernes fra skødet og frigøres fra sine hæftelser, således at den anden kommer til at stå som ene adkomsthaver.

Vi bistår jer indtil det hele er faldet på plads, herunder korrespondance med Retten, pengeinstitutter mv. Kontakt os i dag - uanset om det er dig eller din tidligere ægtefælle/partner/samlever der skal overtage boligen. Vi hjælper jer med at sætte et fornuftigt punktum.

Tinglysningsafgift

Er der opnået skilsmisse- eller separationsbevilling udgør tinglysningsafgiften kun grundtaksten på kr. 1.660 - uden opkrævning af 0,6 % af den angivne købesum/gældsovertagelse. Det forudsætter dog at der har været formuefællesskab under ægteskabet. Ved samlivsophør skal der betales variabel afgift, læs mere her.

Skilsmisseskøde

Skal vi hjælpe jer med udarbejdelse af nyt skøde i forbindelse med skilsmisse, separation eller samlivsophør? Send os en meddelelse via vores formular til højre og vi vender tilbage med en list for de oplysninger vi har brug for til at udarbejde et nyt skøde ved skilsmisse.


I løbet af sagsbehandlingen skal følgende tilsendes:

✓ Kopi af skilsmissebevilling/separationsbevilling - ikke ved samlivsophør

✓ Ejendommens adresse, overtagelsesdato og købesum/gældsovertagelse.

✓ Skriftlig godkendelse fra realkreditforeningen og/eller banken

Normalprisen for denne ekspedition er:

2.000 kr. inkl. moms.

Tilbagemeldinger:

"Jeg har også lyst til at takke for din store imødekommenhed. En fornøjelse at samarbejde med dig."

Af Anne Mette S., København, den 22. juni 2017

Overtagelse af ejendom - skilsmisseskøde

"Glimrende gennemgang af sagsakterne, hurtig og præcis ekspedition. Meget tilfreds."

Af Mikkel L, Risskov, den 1. juni 2017
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Hurtig og effektiv ekspedition ved udarbejdelse af skilsmisseskøde. Hurtig respons på emails, kan kun anbefales."

Af Anders, Aarhus, den 11. februar 2017
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Knivskarp sagsbehandling, venlig og professionel rådgivning, meget fair pris. Tak til Mathias."

Af Niels F, Knebel, den 3. januar 2017
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Varm anbefaling af Nyt Skøde v/ Mathias Lund Bach, selv om en skilsmisse er ovre i den kolde afdeling. Mathias ordnede det kvikt, sagligt og uden bureaukrati. Bedste hilsner, Kurt."

Af Kurt K. J. - Jyderup, den 24. august 2016
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Hurtig og professionel rådgivning - jeg er meget tilfreds med forløbet og vil klart anbefale Nyt Skøde til andre"

Af Brian M. - Rødding, den 5. august 2016
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Meget professionelt og hurtig med svar på mine spørgsmål. Jeg kan kun give Nyt Skøde og Mathias mine bedste anbefalinger."

Af Mikkel K. - Randers, den 19. juli 2016
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Præcis kommunikation og hurtig ekspedition af skilsmisse skøde."

Af Inge K. - Karrebæksminde, den 18. juli 2016
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Mine bedste anbefalinger. Nyt skøde håndterede sagen yderst professionelt. Kort og præcis kommuinikation. Resultat: Tinglysning og en anseelig besparelse."

Af Michael V. - Viborg, den 30. maj 2016
Overtagelse af ejendom -
skilsmisseskøde

"Vi har fået en hurtig, effektiv og konkurrencedygtig sagsbehandling."

Af Stefan H. - København K, den 24. maj 2016
Overtagelse af ejendom -
samlivsophør

overtage bolig ved skilsmisse

Forsikret hos Djøf Prof. Ansvarsf.
Fuldstændig uafhængig & uvildig
Altid tilfredse kunder - læs mere
Betal først ved handlens afslutning

Kontakt os direkte

Kontakt os i forbindelse med overtagelse af ejendom ved skilsmisse, separation eller samlivsophør via vores kontaktformular eller ring til os på +45 53 70 87 30.

Vi er glade for at have mange tilfredse kunder:
✓ SE ALLE KUNDEUDTALELSER HER

skøde skilsmisse
skøde skilsmisse

Djøf professionel ansvarsforsikring

Forsikringssum på kr. 1.000.000,00

Policenr.: DKFL100530

Skødeskrivning - Nyt skøde ved skilsmisse, separation eller samlivsophør - Overtage bolig efter/ved skilsmisse

I forbindelse med en skilsmisse eller separation skal der udarbejdes og tinglyses et nyt skøde, såfremt den ene part vælger at blive boende i den tidligere fælles ejendom. Den part eller tidligere ægtefælle som ikke skal overtage ejendommen, skal derfor fjernes fra skødet således at denne ikke længere har adkomst til ejendommen og hæfter for ejendommens lån til bank/realkreditinstitut. Der skal således udarbejdes og tinglyses et nyt skøde, et såkaldt skilsmisseskøde/separationsskøde/bodeling, hvorefter den part der overtager ejendommen nu vil stå som ene adkomsthaver i tingbogen og ligeledes som eneste debitor på lånene.

Ved tinglysning af nyt skøde i forbindelse med skilsmisse eller separation vil den udflyttende part kva sin frigørelse for hæftelse af lånene på ejendommen, nu være i stand til at optage nyt lån ved køb af ny bolig.

Samlet liste over vores produkter:

- Lille køberpakke, kr. 2.200,00 inkl. moms. → Læs mere
- Stor køberpakke, kr. 3.200,00 inkl. moms. → Læs mere
- Stor køberpakke m. rådgivning kr. 6.250,00→ Læs mere
- Skilsmisseskøde, kr. 2.000,00 inkl. moms. → Læs mere
- Nyt skøde ved samlivsophør, kr. 2.000,00 → Læs mere
- Nyt skøde ved separation, kr. 2.000,00 → Læs mere
- Familieoverdragelse, kr. 2.000,00 → Læs mere
- Fjernes fra skødet, kr. 2.000,00 → Læs mere
- Lysning af Skifteretsattest, kr. 2.000,00  → Læs mere
- Debitorskifte af ejerpanteb., kr. 2.000,00 → Læs mere

Formuefællesskab

Vi starter med præciseringen af formuefællesskabets omfang. Af loven fremgår det, at formuefællesskabet omfatter; "Alt hvad ægtefællen ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver" jf. Æ2 § 15, stk. 1. Formuefællesskabet/fælleseje indtræder altså i dansk ret automatisk ved ægteskabets indgåelse, medmindre der er indgået aftale om særeje ved ægtepagt eller lignende. Udgangspunktet vil altid være formuefællesskab.

Undervejs i ægteskabet kan begrebet formuefællesskab/fællesskab virke vildledende idet ægteparrets ejendele ikke ejes i "fællesskab" hvortil der kan henvises til reglerne om særråden og særhæften i ægteskabet.

Retsvirkningen af formuefællesskabet indtræder derfor først rigtigt i tilfælde af skifte, boets deling. Er der ikke truffet anden aftale der fraviger formuefællesskabets ligedelingsprincip, skal der altså ske en kvantitativ deling hvor ægtefællerne afgiver halvdelden af hver sin positive nettobodel til hinanden.

Bodeling & skifte

Størstedelen af alle bodelinger foregår privat (ca. 90 %). Parterne aftaler selv hvorledes boet skal deles, evt. med sideløbende bistand fra statsforvaltningen eller deres respektive advokater.

Aftalefrihed gælder ved udarbejdelse af bodelingsaftaler og bodelingsoverenskomster. Disse aftaler kan senere tilsidesættes jf. Æ1 § 58 eller af den aftaleretlige bestemmelser om urimelige aftaler jf. AFTL § 36. Læs mere om bodelingsaftaler længere nede.

Den kvantitative boopgørelse indeholder hver ægtefælles bodel med angivelse af skærings- og opgørelsesdag. Boopgørelsen afsluttes ved at opgøre hvilke beløb ægtefællerne skal refundere til hinanden, og således hvad det samlede resultat af boslodskravet og betalingen bliver.

Bodelingsaftaler

Gyldigheden af såvel familie-, formueretlige-, og familieformueretlige aftaler afhænger af indholdet og tidspunktet for aftalens indgåelse. I nærværende tekst vælger vi kun at se på aftaler som der træffes mellem ægtefællerne i forbindelse med en forestående skilsmisse, altså en bodelingsaftale.

Aftaler som indgås i forbindelse med en aktuel skilsmisse eller separation er i udgangspunktet gyldige. Hvad angår aftaler om bodeling i forbindelse med en forestående skilsmisse eller separation, fremgår det af juridisk litteratur at disse utvivlsomt er gyldige - og at de indgås i stort antal. I takt med at ægteskabet er blevet en mere mangfoldig størrelse og familiekonstruktionerne er væsentligt mere komplicerede samt indeholder særbørn, skal graden af aftalefrihed følge udviklingen.

Bodelingsaftaler bruges hovedsageligt til at regulere den kvantitative deling af boet. Såfremt en af parterne efterfølgende påberåber aftalens urimelighed vil disse, afhængig af indholdet, situationen mv. kunne erklæres ugyldige efter reglerne i Æ1 § 58 og aftalelovens §§ 30-36. Hovedvægten bliver lagt på aftalens rimelighed, den konkrete situation hvor bodelingsaftalen blev lavet af de to ægtefæller, den ene parts merviden på området, parternes følelsesmæssige påvirkning på tidspunktet for indgåelse samt om der evt. har været tale om vejledning og om hvorvidt denne kan antages at have været fuldstændig upartisk.

Bodelingsaftale formular kan købes til egen udfyldelse for 399 kr. inkl. moms. Tryk her.

Tryk herunder for at downloade velbedømt bacheloropgave vedrørende bodelingsaftaler. Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 2013:

Fastsættelse af købesum ved skilsmisseskøde

Kort sagt, så skal købesummen fastsættes til værdien af den sælgende parts andel af ejendommen.

Til illustration følger nærværende eksempel. Jens & Birgitte skal skilles. Jens skal overtage Birgittes andel af ejendommen, som er på 50 % = 1/2. Der er på ejendommen en samlet restgæld på 2.000.000 kr. Jens skal overtage Birgittes andel af den pågældende restgæld. Udover aftale om overtagelse af restgælden, kan det f.eks også være aftalt , at Jens derudover skal betale 400.000 kr. kontant til at dække Birgittes retmæssige andel af den værdistigning som der har været på ejendommen.

Købesummen skal derfor angives som halvdelen af den respektive gældsovertagelse, såfremt det forudsættes at ægtefæller ejer ejendommen 50/50, hvilket er kr. 1.000.000. Herudover tillægges den aftalte andel af den eventuelle værdigstigning, som i dette tilfælde er på kr. 400.000. Købesum er derfor samlet på kr. 1.400.000, som Jens "køber" af Birgitte - der udgår som adkomsthaver på ejendommen, og som frigøres fra sine hæftelser for lånene.

Vores ydelse bliver leveret på baggrund af de givne oplysninger i sagen. Vi yder ikke konkret skattemæssig rådgivning, medmindre der foreligger en aftale herom.

Afgiftsfritagelse ved skilsmisse og separation

Tinglysningsafgiften ved køb af fast ejendom bliver udregnet på baggrund af købesummen. Der skal betales 0,6 % af den respektive købesum tillagt grundafgiften på kr. 1.660,00. Såfremt der i ægteskabet har været formuefællesskab vil man ved udarbejdelse af nyt skøde ved skilsmisse eller separation kunne opnå afgiftsfritagelse for så vidt angår stempelafgiften på 0,6 % af købesummen. Altså skal der kun betales grundafgiften på kr. 1.660,00 ved uarbejdelsen af nyt skøde efter endt forhold.

Afgiftsfritagelse opnåes ved at vedlægge skilsmisse- eller separationsbevillingen ved udarbejdelsen af det nye skøde. Det er derfor vigtigt at anmode Statsforvaltningen om separation- og skilsmissebevilling forinden man får udført ændringer i tingbogen. Bemærk at reglen om afgiftsfritagelse udelukkende gælder for registrerede partnere, ægtefæller mv. og ikke for ugifte samlevende.

Samlivsophævelse - formueforhold

Intet formuefællesskab foreligger ved samlevende. Beskyttelsesreglerne der gælder for ægtepar vedrørende salg af fælles bolig er derfor ikke gældende her. Formuedelingen ved samlivsophør har således nogenlunde samme retsvirkninger som i et ægteskab hvor der er fuldstændigt særeje. Dog er der visse undtagerser hertil mht. kompensation, hvorfor der i visse tilfælde søges efter en vis økonomisk udligning i meget urimelige tilfælde.

Udgangspunktet er således, at begge ægtefælle udtager hver deres aktiver, som var de ægtefæller i et ægteskab med fuldstændig særeje. Undtagelsen hertil er at Retten i visse tilfælder tilkender den svage part kompensation, - f.eks. i form af andel af friværdien i boligen, en friværdi der ikke havde været mulig at opnå hvis det ikke var for denne parts bidrag til husstandens underhold.

Derudover vil sameje kunne være opstået, såfremt det har været den klare hensigt, at et givent køb skulle være i sameje. Det er f.eks. gældende når samlevende køber fast ejendom og de begge fremgår på skødet. Her er den klare forudsætning at begge parter selvfølgelig ejer ejendommen svarende til brøkdelen.

Samlivsophævelse - Tinglysningsafgift

Modsat ved skilsmisse og separation så gælder der ikke afgiftsfritagelse for så vidt angår stempelafgift ved tinglysning af den ene parts overtagelse af den tidligere fælles ejendom ifm. samlivsophør. Ved samlivsophør skal der således både betales grundafgiften på kr. 1.660 samt den variable stempelafgift på 0,6 % af købesummen/gældsovertagelsen.

Hvad skal der betales tinglysningsafgift af? Hvis begge parter ejer halvdelen af ejendommen, vil den part som som overtager ejendommen skulle betale tinglysningsafgift ud fra den højeste værdi af enten halvdelen af ejendomsvurderingen eller af halvdelen af lånene på ejendommen. Hvis der sammenlagt er gæld i ejendommen på 1.000.000 kr. og ejendomsvurderingen lyder på 800.000 kr. vil der skulle betales tinglysningsafgift af 500.000 kr. Hvilket vil blive 1.660 + 3.000 (0,6 % af 500.000) = 4.660 kr. samlet. Såfremt man forestiller sig at ejendomsvurderingen er højest, og parret har haft bopæl på samme adresse i mindst 2 år, vil der kun skulle svares tinglysningsafgift af 85 % af den pågældende halvdel af ejendommen. Har du spørgsmål til beregning af tinglysningsafgift i din sag, så skriv til os på kontakt@skoedenu.dk - vi svarer altid inden for samme dag.

Tinglysning af nyt skøde

Når du alene opnår adkomst/rettighed over den faste ejendom, skal du beskytte denne rettighed/adkomst ved tinglysning - hvorved den ikke kan blive fortrængt af tredjemands eventuelle konkurrerende rettigheder over samme ejendom. Du ekstingverer således tredjemands ikke-tinglyste rettighed over ejendommen, forudsat at du ikke har været i ond tro om eksistensen af denne.

Tinglysning er derfor din sikringsakt mod andres rettigheder og interesser i det aktiv som fast ejendom er. Rettigheder over fast ejendom har mange varianter, men de har alle det til fælles, at de skal tinglyses for at nyde beskyttelse mod ekstinktion af en aftaleerhverver i god tro.

Ydermere er det også et krav at du ifølge tingbogen er den formelle ejer af ejendommen før banken og kreditforeningen vil yde dig lån. Har du således tidligere ejet ejendommen med din ægtefælle eller partner, vil din bank og/eller realkreditinstitut således betinge sig udarbejdelsen af et nyt skøde førend de evt. vil omlægge dine lån eller lignende.

Tinglysning af dit skøde foregår digitalt og indeholder de grundlæggende oplysninger om den pågældende ejendomshandel. Ved færdigudarbejdelse af skødet lægges denne op til underskrift på tinglysning.dk og køber og sælger underskriver med deres respektive NEM-ID.

For link til tinglysningsloven, tryk her

For link til tinglysningsrettens hjemmeside, tryk her

Nyeste tilbagemeldinger:

"Tak for en super hjælp."

Af Dennis L, Horsens, den 26. juli 2017

Overtagelse af ejendom - skilsmisseskøde
 

"Tak for god og professionel behandling. Dejligt med hurtige og præcise svar på henvendelser."

Af Karin Ø, Ebeltoft, den 11. juli 2017

Overtagelse af ejendom - skilsmisseskøde


"Mange tak for god og effektiv service. Faktura er betalt. God sommer :)"

Af Marianne M, Virum, den 5. juli 2017

Overtagelse af ejendom - skilsmisseskøde

skilsmisseskøde