Boligadvokat Århus

Boligadvokat Århus | Skøde


Vi bistår med hjælp til skødeskrivning, køberrådgivning og berigtigelse af dit boligkøb i Århus og omegn fra kr. 2.200 inkl. moms. Vi hjælper også med udarbejdelse af nyt skøde ved skilsmisse, separation, samlivsophør og familieoverdragelse.


Køberrådgivning & berigtigelse

Uanset om du vil have os til blot at stå for skødet eller den fulde berigtigelse og gennemgang af din ejendomshandel, så er vi klar til at hjælpe. Vi står for udarbejdelse af det nye skøde samt alle nødvendige tinglysningsekspeditioner der måtte være i din handel – herunder endelig lysning og debitorskifte af ejerpantebrev. Vi bistår også med hjælp til udarbejdelse af refusionsopgørelse og den endelige afslutning af handlen ved frigivelse af købesummen ved anmærkningsfrit skøde.

Vi samarbejder med en række dygtige boligadvokater der sikrer at dit køb bliver et trygt køb.


Herunder kan du læse mere om vores forskellige produkter ved skødeskrivning og tinglysning ved køb af bolig i Århus eller omegn.

Lille køberpakke/berigtigelse, kr. 2.200,00
Stor køberpakke/berigtigelse, kr. 3.200,00
Køberrådgivning & berigtigelse, kr. 7.000,00
Nyt skøde v/skilsmisse, kr. 2.000,00
Nyt skøde v/separation, kr. 2.000,00
Nyt skøde v/samlivsophør, kr. 2.000,00
Familieoverdragelse, kr. 2.500,00
Fjernes fra skødet, kr. 2.000,00
Lysning af skifteretsattest, kr. 2.000,00
Ændring af navn på skøde, kr. 2.000,00
Debitorskifte ejerpantebrev, kr. 2.000,00
Bodelingsoverenskomst, kr. 395,00


Boligkøb i Århus – En god investering?

Århus er Danmarks næststørste by og er Jyllands hovedstad. I de seneste mange år har Århus udvilket sig fra blot at være den mindre danske storby til at være en by for sig. Det hele kulminerede da Århus blev valgt til årets europæiske kulturhovedstad i 2017. Århus’ kultursatsning er ikke blot lykkedes, men har derimod overgået de fleste forventninger. Imens boligpriserne raser i det københavnske er Århus være et gedigent alternativ til dig der leder efter et pulserende by- og kulturliv. Vi har hjulpet mange boligkøber med køb af fast ejendom i Århus og hjælper også gerne dig – kontakt os i dag og lad os komme i gang.


 

Købsaftalen

Man kan nemt komme til at tro, at købsaftalen er det absolut endelige dokument for handlen. Det er det kun til dels. Købsaftalen er ved underskrift et juridisk bindende dokument, omend dens reelle retsvirkning først træder i kraft ved tinglysning af skødet.

Efter loven gælder der en fortrydelsesfrist ifm. underskrift af købsaftalen. Du kan således fortryde din underskrift op til 6 dage efter. Såfremt du benytter dig af din retmæssige fortrydelsesfrist er du dog nødsaget til at betale et godtgørelsesbeløb til sælger på 1 % af den i købsaftalen aftalte købesum. Har du således underskrevet en købsaftale vedrørende en lejlighed til kr. 1.000.000,00 vil du skulle betale et godtgørelsesbeløb på kr. 10.000,00.

Hvis du forinden underskrift af den endelige købsaftale har fået indsat et advokatforbehold i købsaftalen, vil du/din advokat kunne fotryde/bakke ud af aftalen, uden at der skal betales et godtgørelsesbeløb til sælger. Hvis du har i sinde at vælge vores store køberpakke inkl. rådgivning, så husk at meddel ejendomsmægleren at du ønsker indsat et advokatforbehold forinden underskrift.

Læs mere om advokatforbehold i vores begrebs-ordbog ved at trykke her.
Læs mere om valg af boligadvokat her.


Digital tinglysning

Som det første land i verden indførte Danmark i år 2009 digital tinglysning af fast ejendom. Enhver udarbejdelse og tinglysning af skøder skal derfor ske elektronisk.

Tinglysning kan karakteriseres som en sikring af dine rettigheder. Enhver rettighed du må have over en fast ejendom skal tinglyses for at få gyldighed mod andre rettigheder, eller aftaler i strid med ens egen rettighed over ejendommen.

I forbindelse med tinglysning af et skøde vil du af staten blive opkrævet en tinglysninsafgift. Tinglysningsafgiften er på kr. 1.660,00 + 0,6 % af købesummen. Ved køb af en lejlighed til 1 million kroner vil den opkrævede tinglysningsafgift være kr. 7.660,00. Køber afholder denne udgift.


Skal vi hjælpe dig?

Uanset om du blot har spørgsmål eller allerede har bestemt dig for at benytte dig af vores assistance, så tøv endelig ikke med at give os et opkald. Vi ser frem til at høre fra dig og håber vi kan være behjælpelige.

+45 53 70 87 30